FORESTIL DIG ET CONTAINERSKIB…
Sådan er vi ikke. I EERO ser vi os selv som en lille specialstyrke i en RIB-gummibåd. I fuld fart på vej ud på næste mission: At løse jeres IT-problem, sikre området og sende jer trygt videre. Ret ofte vil vi have løst problemerne, inden I opdager, at de er på vej.
Vi er et lille konsulenthus. EERO har været på banen som problemknusere siden 2012. Ifølge vores kunder, er vi på forkant: Hurtige, effektive og fuldstændigt umulige at have med at gøre, hvis man er et IT-problem.
Vi er ikke de største i branchen… meget langt fra. Heller ikke de dyreste. Måske er det derfor små og mellemstore virksomheder går til os – de kerer sig om udgifterne og har ikke råd til fejlslagne IT-projekter.
Vi løser opgaver både øst og vest for Storebælt, men vores base er Nordvestjylland. En egn kendt for arbejdsomhed, iværksætteri og nok så væsentligt at give plads til tanke før tale. Kunder roser os for at være gode til at lytte. Det er sådan, vi er – og måden der gør, at vi forstår, hvad I har behov for.
I bund og grund ligner vi nok dem, vi hjælper – de små og mellemstore virksomheder: Vores ambition er høj kvalitet… ikke volumen. Kvalitet og tilfredse kunder giver os arbejdsglæde.
Vores univers er fyldt med koder, data og teknologi. Men… når alt kommer til alt, er det, vi elsker allermest at se kunder bryde ud i et smil, fordi et problem blev til en løsning.
HVEM VIL I TALE MED?
Styrer slagets gang i vores fælles mål imod IT-bøvl!
Vores cloud-orkan, der blæser ny energi ind i IT-strategier og teamledelse!
Styrer servere med en hånd og vejleder kunder med den anden - en sand IT-duo!