Illustrerende figur siddende på @ med PC
03.03.2023 Email-sikkerhed

Verdens bedste mailløsning

Mange brugere tror, at e-mail bare er e-mail. Opdag forskellen med Microsoft Exchange – den avancerede mailløsning med integreret samarbejde og produktivitet

Skrevet af

Thomas Sørensen

Er en mail, bare en mail? 

De fleste af os tager vores e-mail-indstillinger for givet, men vidste du, at der er forskellige protokoller, der bruges til at sende, modtage og administrere e-mails? IMAP og POP3 er to almindelige protokoller, men de kan have begrænsninger, når det kommer til at dele e-mails, kalendere og kontakter på tværs af enheder og brugere. Det er her, Microsoft Exchange kommer ind i billedet. Det er en avanceret e-mail-server, der giver dig mulighed for at dele e-mails, kalendere og kontakter i realtid på tværs af enheder og brugere. Hvis du er en del af et team eller en organisation, der har brug for at administrere og dele e-mails mere effektivt, kan Microsoft Exchange være en god løsning for dig.

 

Bliv ringet op!

Hvad er de forskellige mail-løsninger?

IMAP (Internet Message Access Protocol) og POP3 (Post Office Protocol version 3) er to forskellige protokoller til at hente e-mail fra en e-mail-server og downloade den til en e-mail-klient (som f.eks. Microsoft Outlook, Apple Mail eller Thunderbird). Begge protokoller giver brugerne mulighed for at få adgang til deres e-mails fra forskellige enheder og softwareprogrammer.

IMAP fungerer ved at holde en kopi af e-mails på serveren, mens brugeren kan læse og organisere dem fra en e-mail-klient. E-mails er gemt på serveren, så brugeren kan få adgang til de samme e-mails fra forskellige enheder og klienter. POP3 fungerer ved at downloade e-mails fra serveren til e-mail-klienten, hvor de slettes fra serveren, medmindre der er indstillet en anden mulighed.

Microsoft Exchange er en e-mail-server og en samarbejdsplatform, der er designet til at give virksomheder en sikker og skalerbar e-mail-løsning. Exchange fungerer som en central e-mail-server, hvor alle brugere på et netværk kan sende og modtage e-mails. Exchange indeholder også andre funktioner som kalendere, kontakter og opgaver, og det kan synkronisere disse data på tværs af flere enheder og klienter.

Er en mail bare en mail? 

Mange tænker at en mail, er jo bare en mail, men det er aldrig så simpelt hvis vi dykker lidt dybere. Microsoft Exchange tilbyder topklasses mail-service, såvel som et hav af andre muligheder. Dette gør at din virksomheds produktivitet og effektivitet, nærmer hidtil usete højder, du får det absolut maksimale ud af din og dine medarbejder tid. Microsoft Exchange er en super fleksibel platform, der kan køres på stedet, eller i skyen (Cloud) afhængigt af din virksomheds behov og præferencer.

Kontor kontormiljø
Person snakker i telefon
2 personer snakker og kigger på ipda
Mand går med mail

De markante forskelle blandt disse er som følger:

Funktionalitet: IMAP og POP3 er primært protokoller, der henter og gemmer e-mails. Microsoft Exchange tilbyder mange flere funktioner, såsom deling af kalendere, kontakter og opgaver som er nyttige for virksomheden

Sikkerhed: Exchange tilbyder en langt højere grad af sikkerhed end IMAP og POP3, da Microsoft Exchange indeholder funktioner som digital signering og kryptering af e-mails, og kan derudover også integrere med andre sikkerhedsprotokoller f.eks. TLS ”Transport Layer Security”

Skalerbarhed: Microsoft Exchange er designet til at være en skalerbar løsning, der kan håndtere meget store mængder e-mail trafik og flere brugere. IMAP/POP3 kan blive noget langsommere og mere besværlige at administrerer, når antallet af brugere og mængden af trafik gradvis øges.

Omkostninger: Med de mange fordele, giver det selvfølgelig mening at Microsoft Exchange er en dyrere løsning end de andre, men det er ikke en løsning der for dig til at gå fra hus og hjem. Microsoft Exchange kræver mere hardware og software, derfor kan prisen ikke presses ned, hvilket gør IMAP/POP3 til de billigere løsninger.

Synkronisering: Exchange tilbyder synkronisering af e-mails, kalender, kontakter og opgaver på tværs af enheder og klienter – Det bliver lettere for brugere at få adgang til deres vigtige data for forskellige enheder og klienter. IMAP/POP3 har ikke de samme muligheder, da der er begrænset synkronisering og generel mindre tilgængelighed

Integration: Exchange kan integrere med andre Microsoft-applikationer og teknologier som f.eks. Microsoft teams, Sharepoint og Office365. Dette gør det muligt for medarbejdere at arbejde mere fokuseret, produktivt og effektivt, da de har det hele på en samlet platform.

Backup og gendannelse: Exchange tilbyder mere avancerede backup og gendannelsesfunktioner end IMAP/POP3. I Microsoft Exchange har administratoren mulighed for at opsætte regelmæssige backup-rutiner og derved gendanne e-mails, kalendere, kontakter og opgaver på en avanceret måde.

Konklusion

Til personlig brug, kan IMAP/POP3 fungere fint, men hvis vi kigger på brugen til virksomheder, mangler de altså flere af de avancerede funktioner, samt et større sikkerhedsgrundlag. Vi anbefaler derfor altid Microsoft Exchange, da det generelt sikrer et bedre workflow.

Hvis du derimod vælger at gå med en af de billigere løsninger, vil vi altid anbefale IMAP over POP3. IMAP giver dig muligheden for at lagre e-mails på en server, og synkroniserer derefter på dine forskellige enheder. POP3 downloader kun disse e-mails på en enhed, hvilket begrænser langt de fleste, også selvom det er i det private.

Giv endelig et ring, en mail eller send en LinkedIn besked til mig, hvis du har andre spørgsmål om Microsoft Exchange. Svar gives kvit og frit og hvis vi står i den situation, at jeg ikke kan give et tilfredsstillende svar, har vi certificerede Microsoft-eksperter i huset.

Læs mere om mail her.